Hvornår

Dato: Torsdag 25. april kl. 19.30

Varighed:

Alder:

Priser

Pris: 195 kr.

Ung eller studiekort: 195 kr.

Karen Blixens breve fra Afrika 
Et udvalg af Karen Blixens breve fra de sidste år i Afrika formidles og gengives af skuespiller Anne Lilballe som en virkelighedsnær og autentisk Karen Blixen i tæt dialog med publikum. Brevene viser en anden og mere nuanceret side af mennesket bag forfatteren. De bidrager med nye facetter til forståelsen af hendes personlighed. Blixen oplever det store i livet, og omsætter alt hun har oplevet til historier.

Baggrund for Ø-turné & Kavalkade
I år turnerer Skæbne Historier på øerne; vi besøger i 2024 Lolland, Falster, Ærø og Bornholm. Til glæde og inspiration for Karen Blixen elskere og for dem, der er nysgerrige på flere sider af vores verdensberømte forfatter, eventyrer og storyteller, indeholder en kavalkade forskellige events med et alsidigt Karen Blixen program. Tidligere har vi lavet kavalkade i Skagen, København og på Bornholm – alle steder er der mange der følger et helt kavalkade program i lokalområdet.
Det enkelte event tager publikum med på en nærværende og spontan rejse. Fællesskabsfølelsen vokser og der deles Blixen erfaringer og personlige oplevelser med publikum undervejs. Der bliver fra skuespiller Anne Lilballes side improviseret, og deltagerne inddrages i direkte dialog. Selvom indholdet er tilrettelagt, formes det i øjeblikket.

KAREN BLIXEN i lokale sammenhænge
Man kan påstå, at Karen Blixen hører hjemme i levende lokalsamfund, hvor naturens kræfter er integreret i kunsten og i menneskenes liv, der også rummer globalt udsyn. Hun var stærkt optaget af billedkunsten, musikken og menneskene, og samlede på historier. Karen Blixen var lokalt engageret, og optaget af det, der foregik omkring hende. Hun elskede selskabelighed, udfordrede hendes omgivelser, og tog livtag med livet. Karen Blixen rammer rigtig mange mennesker. Alt dette er medvirkende til, at nogle af Danmarks øsamfund danner ramme om BLIXEN Kavalkade 2024.

Støttet af

Guldborgsund Kommune