LIVINGSTONES KABINET
MIN FAR KAN FLYVE
– en kærlig, poetisk og rørende teateroplevelse om at vokse op med en far, der nogle gange har superkræfter – og andre gange slet ingen.
Hvordan er det at være barn i en verden, hvor de voksnes logik er lige så uforståelig som den er altopslugende?
MIN FAR KAN FLYVE er en personlig og dokumentarisk forestilling, der med humor, poesi og stærke visuelle virkemidler går ind i barnets blik på psykisk sygdom og den virkelighed, der følger med. En virkelighed, hvor far kan være himmelhøj den ene dag og uendeligt tung den næste – og hvor alt, de voksne siger og gør, bliver lagret i barnets sind.
Med fysisk teater, masker, objektanimation og både live og indspillet musik, tegner forestillingen et sanseligt og bevægende portræt af en familie, hvor kærligheden er stærk, men hverdagen svær. Den skildrer det absurde og det ømme, det mørke og det lette – og inviterer publikum med ind i en verden, hvor tabuer, hemmeligheder og fordomme får lov at ånde og blive set.
MIN FAR KAN FLYVE er en hyldest til alle dem, der kæmper med livet – og til dem, der står ved siden af.
En forestilling for unge og voksne, for pårørende og professionelle, og for alle, der har mødt et sind, der ikke passer i kasser.
”ALLE BØR SE DEN!” – Kulturinformation
”Smuk og bevægende … i stedet for en tung lærebog får vi en times stærk demonstration.” – Kulturkupeen
”Gribende … overraskende godt teater.” – xq28
MIN FAR KAN FLYVE – Teater der rører, rusker og løfter.
Medvirkende: Bo Carlsson, Pete Livingstone, Amia Miang, Glen Zerafin Siquer Xavier / Troels Kortegaard Ullerup
Iscenesætter: Nina Kareis
Dramatiker, forfatter: Nina Kareis i samarbejde med de øvrige kunstnere
Scenograf: Johan Kølkjær
Komponist: Pete Livingstone
Lyddesign: Jacobe Suissa
Lysdesign: Martin Danielsen