Hvornår

Dato: Mandag 1. september kl. 19.30

Varighed: 75 min

Alder: 15+

Priser

Pris: Løssalg 195 kr. , Familiebillet 180 kr.

Ung eller studiekort: 90 kr.

MASKEN-SÆSONKORT

TEATERGRAD

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige

En musikdramatisk rejse ind i 70’ernes vilde eksperimenter.

Glem jakkesæt og jantelov. I KLØVEDAL – Det bedste man kan sige åbner vi døren til et kollektivt kaos af kærlighed, kunst og kamp for frihed – og træder lige ind i hjertet af 70’erne. Her, hvor normerne blev sprængt, autoriteterne væltet og fællesskabet sat i centrum.

Midt i det hele: et hus i Hellerup og en familie, der selv valgte hinanden – KLØVEDAL. Forestillingen er inspireret af Nadia Kløvedals erindringer om at vokse op i et regelløst eksperiment, hvor grænserne mellem kærlighed og ansvar, kunst og politik, forældre og børn var i evig bevægelse.

Gennem samtaler med sin mor og den sidste tid med sin døende far forsøger den voksne Nadia at forstå, hvad hun egentlig var en del af. Et liv uden rammer – men med fællesskabet som fundament.

Med musikken som rygrad – fra beat til protest – væver vi et sansemættet portræt af en kvinde, en tid og et samfund i opbrud. KLØVEDAL – Det bedste man kan sige er tredje kapitel i vores musikdramatiske Danmarkskrønike og bygger på 15 års erfaring med ny dansk musikdramatik.

Det er råt, poetisk og gennemmusikalsk. Det er 70’erne – og det er os alle sammen.

www.Teatergrad.dk

Medvirkende

Medvirkende

Malin Rømer Brolin Tani, Anne Gry Henningsen, Brian Hjulman og Hans Find Møller

Instruktør

Pelle Nordhøj Kann

Dramatiker

Thomas Markmann, efter Nadia Kløvedals bog “Det bedste Man Kan Sige”

Komponist

Marie Louise von Bulow

Scenograf

Nikolaj Heiselberg Trap

Dramaturg

Christine Worre Kann

Producent

Christine Worre Kann