Hvornår

Dato: Søndag 29. marts kl. 15.00

Varighed:

Alder: 15+

Priser

Pris: Løssalg 195 kr. , Familiebillet 180 kr.

Ung eller studiekort: 90 kr.

MASKEN-SÆSONKORT

CAFÉ LIVA

CABARET: SEBASTIAN & VELFÆRDEN – 50 ÅRS DANMARKSHISTORIE MED TONER OG TÆNDER

Velkommen til en medrivende, musikalsk rejse gennem det Danmark, vi troede, vi kendte. Med afsæt i Sebastian – en af landets mest elskede og samfundskommenterende sangskrivere – folder denne cabaret 50 års velfærdsstat ud med både kærlighed, kritisk blik og kunstnerisk dybde.

Gennem ikoniske sange som Du Er Ikke Alene og Måske Ku’ Vi – og hele 40 værker fra Sebastians store bagkatalog – tegnes et ærligt og vedkommende portræt af det Danmark, vi har bygget sammen, og de revner, der er kommet i fundamentet.

Forestillingen fletter originale politikercitater ind fra Anker Jørgensen til Mette Frederiksen og giver publikum et tankevækkende og til tider rystende indblik i alt fra fattigfirserne og Danmarks krigsengagement til den voksende hjemløshed og psykiatriske mistrivsel, der kaster skygger over vores stolte velfærdsfortælling.

En forestilling for både unge og voksne
Denne cabaret taler direkte til dem, der levede gennem epokerne – men også til nye generationer, der møder samfundsfag i klasselokalet. Den er særligt oplagt for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser, hvor Sebastians sange og den politiske kontekst åbner for nye vinkler på vores fælles historie.

En af Cafe Livas største succeser – nu med nyt materiale
Oprindeligt opført i 2009 og blandt Café Livas bedst sælgende cabaretter, er forestillingen nu opdateret med nutidens stemmer og to helt nye Sebastian-sange – skabt til denne anledning i forbindelse med hans 75-års fødselsdag.

"Måske ku vi" er ikke kun underholdning – det er en levende, syngende samfundskrønike.

www.Caféliva.dk

Medvirkende

Medvirkende: Mette Marckmann, Jacob Morild, Morten Wedendahl & Søster von Bülow

Sebastian – sange, både tekst og musik

Jacob Morild – sammensætning, manuskript og instruktion