Turisterne dukker op, midt på gågaden, travlt optaget af at opleve på hver deres måde og med stor nysgerrighed for byen og dens borgere, altid med deres rullekuffert på slæb. Turisterne har aldrig været her før, deres nysgerrighed er smittende. De ser og oplever netop det sted du kender så godt, og måske vil du opleve stedet på en hel anden måde efter at en turist har krydset din vej.
Turisterne er et folkeligt, finurligt, humoristisk og reflekterende gadeteaterformat, som gør publikum opmærksom på deres egne omgivelser, ved med deres nysgerrighed at se det vi kender så godt på en anden måde.

